top of page

Vi venter  Lagotto Romagnolo hvalpe! 
 

Alba, vores dejlige  hunhund er blevet parret med Carlo.

Det kommer der snart et pragtfuldt lille kuld hvalpe ud af. 

Når hvalpene er født kan du følge med her på  bloggen
Her kan du også se Albas tidligere kuld, der et skønt doodle kuld.

Ring på 41827670 eller skriv til os her på chatten eller på mail, hvis du er interesseret og gerne vil høre mere.

Vi venter hvalpe september 2026

Praktisk info

KULD

Hvalpekuldet vi venter nu er et rent Lagotto Romagolo kuld. Vi har tidligere lavet et hybridkuld med Zimba, der er en sød og smuk Engelsk Cocker Spaniel. 
Vi er virkelig spændte på at se, hvordan kombinationen af Alba og Carlo kommer til udtryk i hvalpene, både i temperament, udseende og personlighed. Vi håber på hvalpe med Lagottoens intelligens, humor, nysgerrighed og tætte tilknytning til deres mennesker, og selvfølgelig er vi også lidt spændte på, hvilke farver og aftegninger der dukker op. Mest af alt glæder vi os bare til hvalpehygge og over at få lov at lave nogle gode skønnne robuste familiehunde.

Når hvalpene er født, vil I kunne følge med i deres hverdag, udvikling og trivsel, hvis I klikker ind på bloggen her

SUNDHED

✔Sundhedsattest fra dyrlægen

✔Ormekur

✔Vaccination

✔Microchip

✔Dansk hunderegister

✔Vægt og udvikling

BIOSENSOR/ENS PROGRAM

Vi er optagede af at skabe robuste familiehunde med et godt temperament. Vi følger ENS / BioSensor programmet som du kan læse mere om her og her og se en lille film om her.

Hvalpene bor i vores stue og er i vores hænder dagligt. Vi arbejder også med miljøtræning ud fra et miljøtræningsskema, som I som nye hundeejere får med og kan arbejde videre med.

STUEOPDRÆT

Vi er erfarne hundeopdrættere fra tidligere, hvor vi  i en årrække havde kennelmærke under DKK og fik i alt 6 skønne og velfungerende hvalpekuld på racen Basset Fauve de Bretagne.

Nu er vi igen i en tid i livet, hvor vi har lyst til at opleve det liv og ballade det giver, at have et kuld hvalpe i huset. 

Denne gang har vi valgt, at det skal være et hyggeligt lille stueopdræt med fokus på dejlige familie hunde med godt temperament. Da vi selv fuldstændig har tabt vores hjerte til de mange skønne hybridhunde / designhunde, hvis popularitet, med god grund, har spredt sig fra USA til resten af verden, har vi besluttet os for at prøve kræfter med både den type hundeopdræt men også med den rene Lagotto. 

ALBA

Alba er af racen Lagotto Romagnolo og kendt som Italiensk vandhund eller Trøffelhund. Hun er en skøn, rolig, venlig og mild familiehund, der kommer godt ud af det med andre hunde, elsker at svømme (også i vandpytter), grave, gå lange ture og slænge sig i sofaen eller kurvestolen. Hun er god til at være alene hjemme, - også når vi tager Arthur Smørhår med på tur alene. På vores mange og lange bilture lægger hun sig blot til at sove. I det daglige går hun ofte fri af snor.

Alba er 44 cm høj over skulderen og vejer 14 kg. 

Hun fælder ikke, skal kæmmes en gang om ugen med en bredtandet kam og vi klipper hende selv med maskine ca hver anden måned.

DONNA LUCIA

Donna er også en Lagotto Romagnolo. Hun er vores smukke focato farvede hunhund. Quirky, sjov og utrolig intelligent, med masser af personlighed og en næsten menneskelig sans for humor. Over for fremmede er hun typisk reserveret og ser gerne folk an før hun kaster sin kærlighed over dem. Men når hun først gør det er man solgt... Så sidder man bare og smiler fjoget med hendes pote i hånden - for hun elsker at holde i hånd... Hun er både selvstændig, kærlig og enormt underholdende at være sammen med. 

ARTHUR SMØRHÅR

Arthur er vores og Albas allestedsnærværende ridder. Arthur Smørhår er delehund og bor også hos vores niece. Han er den mest galante og kærlige Golden Retriever, der kan opdrives. Inderst inde drømmer han om at få lov at løbe afsted i vandkanten på stranden dagen lang med sin bedste ven Alba og resten af familieslænget. Alba har tillid til ham og han får lov at være med i stuen og tæt på hvalpekassen. Når vi har hvalpe låner vi ham til at understøtte en god socialisering. Den opgave er han verdensmester i.

CARLO

Carlo er en  smuk Lagotto hanhund  også i den sjældne Lagotto farve Focato. Han bor hos sin menneskefamilie på Frederiksberg. Han er bror til vores Donna og de er begge hentet hjem fra samme kennel i Italien, som Alba også kommer fra. 

Carlo er topcharmerende og meget meget kælen. Han er en rigtig familiehund, elsker at køre bil, er med alle vegne og lykkelig når teenagerne hiver ham med på tur eller træner ham..  Som en ægte Lagotto, er han selvfølgelig en rigtig vandhund der elsker strand og skov og mudder og at grave huller i haven. Han kan med alle andre hunde.

Carlo standardstørrelse for racen. 

Praktisk info
Galleri

Galleri

contact

Find vej

Du finder os her:

Pilevangsvej 55B

3300 Frederiksværk

Tlf. 41827670

Mail: caroline@graaenorsker.com

bottom of page